Du siger vi er idioter.
En samling af traditionstro, automatiske, kartoffel- og brunsovs-spisende robotter. Vi sidder omkring middagsbordet, snakker over, taler rundt, det går i ring, bliver ved.
Vi kommer ingen vejene.
"Det er det de vil ha'", siger du, "vi bliver hvor vi er."
Vi snakker gerne op og ned; "sikke noget lort, det burde stoppe, fuck det hele", men vi rejser os ikke fra lænestolen. Vi bliver fanget i frustrationerne, synker langsomt i sumpen. Kviksandet kvæler os. Selv ikke de villige rør sig ud af flækken.
Nogle gemmer sig bag stolthed, det er dansk, det er godt. Flaget blæser i vinden. Sommer og sol, havet, blæsten og duft af kapriol.
Andre vil skrige og slå, men er bange. Bange for faldet, bange for magt, bange for at mislykkes, bange for succes. Intet bliver gjort, for intet vil gøres.
Du siger vi er idioter.
Vi samler os omkring middagsbordet, med kartofler og brunsovs. Nogle gange med rødbeder.
"Men det er okay," siger du "for vi kan være idioter sammen. Lad os lave en klub. Forbudt for piger og forbudt for drenge. Forbudt for alle, end os idiotiske remulade-danskere. Lad os samle vores kammerater."
Rødbeder
Bruns sovs
Og
Kartofler.
Vi er The league of morons.